nov 03

Noget om fuldmåne

Onsdag i sidste uge var jeg på vej til koncert i den anden ende af byen, og cyklende med min veninde ved min side, kiggede jeg op på fuldmånen og følte pludselig en varme i hele min krop da jeg huskede tilbage på sidste fuldmåne hvor jeg befandt mig et helt særligt sted i en helt særlig tilstand.

Jeg har egentlig aldrig som sådan taget stilling til fuldmånen. Jeg har læst blogs, og jeg har da googlet et par gange eller otte efter en søvnløs nat med børnene om det nu tilfældigvis lige faldt sammen med en fuldmåne, men hvordan fuldmånen påvirker mig og mine energier har jeg ikke tænkt over. Ikke før nu i hvert fald.

Sidst i september fik jeg en besked. Den var fra Fulvia fra The Glow Inst. Hun skrev at hun havde fået et afbud på en fuldmånebehandling, og derfor havde en ledig tid. Jeg sagde straks ja, og følte at Fulvia måtte have vidst at jeg gik rundt og havde brug for noget i den dur.

Jeg vil egentlig ikke berette om behandlingen i  detaljer. Jeg tænker at oplevelsen er forskellig fra person til person, og jeg synes at det har en værdi at gå ind til sådan en behandling så åben som mulig – uden nogen forventning til at det skal være på en bestemt måde. Men jeg vil i stedet fortælle lidt om hvilken tilstand jeg befandt mig i før behandlingen, og hvordan jeg havde det efterfølgende. Og ja, det er faktisk over en måned siden jeg besøgte Fulvia, men jeg har haft brug for at lande igen, reflektere og mærke efter, og finde de rette ord.

Jeg kæmper lidt for tiden. Med energien. Det skyldes helt sikkert til dels min afbrudte nattesøvn men det skyldes også at jeg bruger meget energi på at tænke, på at bekymre mig og på at savne. Og det sætter sig i min krop både i form af anspændthed, træthed og migræne, men det er virkelig gået op for mig hvor stor en indflydelse det også har på mit selvbillede. Jeg har egentlig ikke dårlige tanker om min krop, jeg elsker den som den er – også når den forandrer sig, men i svære perioder så glemmer jeg den. Jeg glemmer at tage stilling til den, den bliver ligesom bare reduceret til et hylster. Sådan havde jeg det med min krop den dag jeg mødte ind hos Fulvia, og selv om jeg straks sagde ja til den pludselige ledige tid, så tænkte jeg meget over det faktum at min krop skulle i fokus, nu når den ligesom lidt var glemt.

Efter to timers behandling fortæller Fulvia mig at hun nu forlader lokalet, og at det næste stykke tid er min, og at jeg bare skal tage mig god tid, vågne stille op, lande i lokalet og komme i tøjet igen. Og jeg tager mig god tid. Det har jeg lyst til. Andre gange når min kiropraktor eller body- SDS behandler har givet mig 10 min til at komme i tøjet igen efter endt behandling, har jeg uden overdrivelse været i tøj og overtøj på under et minut. Men denne gang havde jeg ikke tralvt, jeg ønskede blot at blive i følelsen så længe som muligt. Jeg lå med lukkede øjne længe efter Fulvia havde forladt lokalet.

Da jeg rejste mig, fik jeg øje på mig selv i spejlet og jeg blev så glad. Jeg så anderledes ud, ikke at jeg ikke lignende mig selv, for det gjorde jeg. Det var netop det der gjorde mig så glad. “Nå, der var du” tænkte jeg. “Under al den bekymring og anspændthed, der var du jo”.

Jeg gik derfra med et stort smil på læben, mærkede solen på min næse, træernes gyldne grene i blæsten, og da jeg mødte min lille familie i døren da jeg kom hjem, var det første min datter sagde til mig: “hvor er du bare smuk, mor”. Måske kunne hun se det, hvordan jeg strålede indvendigt, hvordan jeg var faldet på plads i min egen krop igen, hvordan to timers fokus på min krop, havde ændret mit fokus.

Hvad der var fuldmånen, og hvad der var behandlingen, det ved jeg ikke men det var i sandhed en gave, og jeg under virkelig alle sådanne magiske timer.

Derfor min aller varmeste anbefaling af sødeste Fulvia og

THE GLOW INST 

 

 

Freja <3

About The Author

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *